|
|
Pædagogikken
Tag imod barnet i ærefrygt. Opdrag det i kærlighed.
Lad det gå i frihed.
Rudolf Steiner.
Steinerpædagogikken
opdrager børnene forskelligt alt efter hvilken 7-års periode, de er i.
| Således er det vigtigste fra 0 - 7 år:
| Efterligning.
|
| fra 7 - 14 år:
| Kærlig autoritet.
|
| fra 14 - 21 år:
| Selvstændig dømmekraft.
|
I Rudolf Steiner
børnehaverne lader man først og fremmest børnene være legebørn. De omgives
med naturmaterialer såsom træ, kogler, uld, bomuld, silke og lignende. Ved de forskellige årstidsfester oplever børnene de skiftende årstiders særpræg og stemninger. Det giver ægte
oplevelser for de vågnende sanser. I børnehaven fortælles remseeventyr, der
imødekommer barnets trang til gentagelser, og folkeeventyr, der giver næring til
den vågnende fantasi. Børnene er omgivet af voksne, der foretager sig
naturlige handlinger, der kan efterlignes: Madlavning, syning, reparation af
legetøj, havearbejde m.m. Også den daglige sangleg foregår ved efterligning.
Barnet under 7 år lærer ved efterligning og ikke ved forstandsmæsig
forklaring. På samme måde som det lærer at tale.
Alt dette foregår i en
daglig rytme, hvor de samme ting sker i samme rækkefølge.
Dagligdagen i
børnehaven veksler mellem den frie leg og samling af børnene til f. eks.
sangleg, eventyrfortælling, tegning, malning og forberedelse til årstidsfester.
Det giver børnene en indre tryghed at mærke en daglig rytme. Og denne
indre tryghed er den første forudsætning for, at barnet kan suge verden til sig
gennem den efterlignende leg frem til 7 års alderen.
Læs en artikel om leg
Tilbage til forsiden.
|

|