ANTROPOSOFI

Antroposofi (af græsk anthropos: menneske og sofia: visdom) er navnet på den livsanskuelse og bevægelse, som den østrigske filosof Rudolf Steiner udformede.

Rudolf Steiner (1861-1925) førtes til beskæftigelse med filosofi og naturvidenskab via barndommens livsspørgsmål: Var den indre verden, som han oplevede, virkelig – og kunne der bygges bro fra den ydre verden til den indre?
Tidligt følte han sine synspunkter beslægtede med Goethes naturvidenskabelige opfattelser og på baggrund af studier af bl.a. Goethe, nåede Steiner frem til den opfattelse, at menneskets væsen kan gøres til genstand for udforskning gennem udvikling af oversanselige evner.

Det specifikke ved den antroposofiske udviklingsvej er, at den tager sit udgangspunkt i den mest vågne del af mennesket, nemlig tænkningen. Udviklingen, spiritualiseringen af tænkningen udgør begyndelsen på vejen; dertil kommer så følelsen og viljen. Vejen fra hoved til hjerte, fra idé til virkelighed fører til handlinger i verden ud fra erkendelse.

Antroposofien er en erkendelsesvej, som vil føre det åndelige i mennesket til det åndelige i verdensaltet. Den optræder i mennesket som hjerte- og følelsestrang. Hvis man føler en trang til at beskæftige sig med væsentlige store spørgsmål om mennesket og verden, har man mulighed for at antroposofien kan tilfredsstille denne trang.

Ifølge antroposofisk opfattelse består menneskets væsen af legeme, sjæl og ånd; gentagne jordeliv (reinkarnation og karma) betragtes som en realitet, og Kristus tillægges en central betydning i historien.

Ud fra den opfattelse, at indsigten i den oversanselige verdens virkelighed kan føre til en dybere forståelse af den sanselige virkelighed, har antroposofi ført til en række reformbestræbelser inden for alle tilværelsens områder. Mest kendt er det pædagogiske arbejde, der i Danmark har manifesteret sig i Rudolf Steiner- skoler, – børnehaver, -vuggestuer og –specialpædagogiske hjem og skoler. Det biodynamiske landbrug bliver stadigt mere kendt og værdsat, dertil kommer den antroposofiske medicin, den kunstneriske fornyelse i billedkunst og arkitektur, bevægelseskunsten eurytmi og bevægelsen for religiøs fornyelse.

Under betegnelsen tregrening af samfundsorganismen er der blevet fremlagt ideer til en fremtidsreform, der indebærer en administrativ adskillelse af retsliv, økonomi og kulturelt liv.

Antroposofiens mål er at forbinde mennesket med verden ved at være med til

– at åbne øjnene for det, der er i den fysiske, den sjælelige og den åndelige verden og erkende det

– at virke som inspiration for det enkelte menneske til selv at være skabende ind i verden